Produkter og innovationer

Et praktisk værktøj til at reducere din CO2-udledning

Vi opdaterer løbende vores digitale styringsværktøj Husqvarna Fleet Services™. En af de nyeste funktioner er CO2-udledningsberegneren, der hjælper grønne virksomheder med at beregne deres maskinflådes CO2-udledning – og træffe foranstaltninger til at mindske deres miljøpåvirkning.

Som en del af vores ambition om at udvikle bæredygtige produkter og løsninger introducerede vi i 2019 CO2-udledningsberegneren. Den nye funktion er en del af Husqvarna Fleet Services™ – en smart softwareløsning, der indsamler data fra maskinflåden. Det giver forvaltere af grønne områder indsigt i data, så de kan analysere tendenser og identificere forbedringsområder for at øge produktiviteten. CO2-udledningen opdeles i anvendelsesområde, produktkategori, motortype og placering.

Tilsluttet udstyr for en problemfri arbejdsdag

Husqvarna Fleet Services™ er en nemmere måde at holder styr på alt udstyr (også fra andre producenter) – gennem maskinsensorer eller indbygget tilslutning. Data om udstyret overføres via Bluetooth® eller mobilforbindelsen og uploades til en cloud-baseret konto, hvor du kan få adgang til dem fra din telefon, tablet eller bærbare computer.

Alle vigtige oplysninger er altid lige ved hånden

Med blot nogle få tryk eller klik på skærmen har du adgang til dette:

Lagerstyring
En komplet oversigt over alt udstyr opdelt efter maskinkategori, underkategori og model – let tilgængelig for alle brugere i firmaet.

Maskinplacering
Find og flyt udstyr mellem forskellige steder, og identificer og hent udstyr, der ikke er blevet tjekket ind, når dagen er omme.

Maskinstatistik
Forretningsindsigt i sæsonmæssig, ugentlig og daglig brug af alt udstyr i flåden opdelt efter anvendelsesområder.

Serviceoversigt
Adgang til servicehistorik og oversigt over, hvilke maskiner der skal til service. Giver mulighed for en faktabaseret reparationsstrategi og beslutning om udskiftning.

Automower®-styring og -fejlfinding
Du kan se alle robotplæneklippere på et kort og udføre fejlfinding samt starte, stoppe, skifte klippehøjde eller justere tidsplanen – for en eller flere plæneklippere samtidigt.