Perfekt klipning. Lavere omkostninger. Mindre udstødning.

Vi har vist vejen frem siden 1995

Vi har været førende inden for udviklingen af robotplæneklippere i mere end 20 år. Det har givet os en unik viden og erfaring og har resulteret i en flåde af særdeles effektive, professionelle maskiner. Uanset hvor du vælger at bruge din Automower®, får du fremragende resultater. De bruger utrætteligt deres dage på at skabe perfekt klippede græsplæner. Nedenfor vises de fem vigtigste grunde til, at Automower® er en klog investering for kommuner, anlæg, sportsklubber, landskabsarkitekter og andre virksomheder – fra dag ét og mange år fremover.

Nye niveauer af fleksibilitet med Husqvarnas EPOS-teknologi

I dag er fordelene ved robotplæneklipning med Husqvarna Automower® velkendte. Nu bliver det endnu nemmere at pleje din græsplæne med Husqvarnas EPOS-teknologi.

Automower 550H

Pålidelig drift døgnet rundt

Automower® arbejder dag og nat, er vejrbestandig og giver dig flotte resultater selv under våde forhold. Desuden standser avancerede sensorer plæneklipperen, før der opstår fare. Og den professionelle grænseflade beskytter mod uautoriserede indgreb. Hvis Automower® bliver stjålet, låses den straks, en alarm udløses og den indbyggede GPS viser plæneklipperens position.

Automower landscape image

Sæt et grønt aftryk

Da Automower® er elektrisk, er der ingen direkte udledninger. Dermed kan du reducere den samlede miljøbelastning markant. Endvidere udfører den arbejdet lydløst. Klippeteknikken med skarpe, drejende knive og den innovative motor reducerer støj, hvilket tillader græsslåning i støjbeskyttede områder døgnet rundt. Billedet til højre, som er baseret på en test i marken, viser tydeligt den store forskel på, hvor langt støjen spredes fra Automower® sammenlignet med en benzindrevet plæneklipper. Vil du gå all-in på bæredygtighed? Tjek vores udvalg af batteridrevne værktøjer.

Before & After cutting result with Husqvarna Automower

Giv alle græsplæner et tæppelignende udseende

Uanset hvor du vælger at bruge din Automower®-robotplæneklipper, leverer den et fremragende resultat. Ved at klippe græsset en lille smule ad gangen giver de tre barberbladsskarpe klinger en plænekvalitet, som ikke kan opnås med almindelige klinger. Næringsstoffer og vandindhold i det findelte afklip er en konstant kilde til gødning for plænen, så den holdes sund, frodig og grøn. Og takket være det tilfældige klippemønster og den lave vægt efterlader plæneklipperen ingen synlige spor.

Automower 550H

Frigør værdifuld tid

Automower® kunne sagtens gå hen og blive den bedste investering, du nogensinde har gjort. Du frigør mandetimer, så du kan bruge din tid på mere kvalificerede opgaver og tilføre dine kunder mere værdi. Desuden har den takket være det robuste design, den elektriske motor og det langtidsholdbare li-ion-batteri lang servicelevetid og kræver langt mindre vedligeholdelse end almindelige plæneklippere, så du sparer masser af penge i det lange løb.

Fleet Services Inventory iPad Automower

Hold styr på dit udstyr

Glem manuelle betjeningselementer. Vores digitale administrationsværktøj, Husqvarna Fleet Services™, holder dig opdateret og hjælper dig med at administrere dine batteridrevne maskiner (samt benzindrevet udstyr), uanset hvor du befinder dig. Via en telefon, tablet eller bærbar computer kan du få adgang til et kortoverblik over dine maskiner, forskellige detaljerede statistikker, servicehistorik for hver maskine – og få meddelelser, når maskinerne skal til service.

Sådan fungerer det

Stockholm, Sverige
Husqvarnas Automower® EPOS-robotplæneklipper har gjort det nemmere og mere fleksibelt at håndtere de populære grønne områder i Royal Djurgården, Stockholm, takket være den kabelfri installation.
Odense, Danmark
På det 4047 m2 store boligkompleks i Odense, Danmark, sørger 10 robotplæneklippere fra Husqvarna for, at græsset på skråningerne og græsplænerne samt fodboldbanen bliver holdt perfekt.
Edinburgh, UK
I stedet for traktorer har byen Edinburgh valgt Automower® til pleje af plæner i centrale parker, på en kirkegård og en skole. Personalet kunne nærmest ikke tro resultatet.