Plæneklippere11-02-2024

Sådan skiftes motorolien på din plæneklipper

Sørg for at skifte motorolie hvert år, så din plæneklipper kan fungere optimalt. Det er bedst at gøre dette før sæsonens start.

Sådan kontrolleres motoroliestanden

FORSIGTIG: Hvis olieniveauet er for lavt, kan det medføre motorskader. Kontroller motorens oliestand, før du starter produktet.

  1. Parkér produktet på en plan overflade, og stop motoren.
  2. Afmonter olietankens dæksel, hvorpå oliepinden sidder.
  3. Tør olien af oliepinden.
  4. Stik oliepinden helt ned i olietanken for at få et korrekt billede af oliestanden.
  5. Fjern oliepinden.
  6. Kontrollér oliestanden på målepinden.
  7. Hvis oliestanden er lav, skal der efterfyldes med motorolie, og foretag derefter en kontrol af oliestanden igen. Brug en tragt til at undgå spild, når tanken fyldes med olie.

BEMÆRK: Sørg for at bruge den anbefalede motorolie til din specifikke plæneklipper. Du kan tjekke hvilken i brugervejledningen. Bland ikke to forskellige typer olie.

Sådan udskiftes motorolien

ADVARSEL: Motorolien er meget varm umiddelbart efter, at motoren er standset. Lad motoren køle af, før du aftapper motorolien. Hvis du spilder motorolie på huden, kan den fjernes med vand og sæbe.

  1. Afbryd tændrørsledningen fra tændrøret, og anbring ledningen på en måde, så den ikke kan komme i kontakt med tændrøret.
  2. Afmonter oliepåfyldningsdækslet/oliepinden, og læg det/den til side på en ren overflade.
  3. Brug en pumpe til at fjerne olien. Rengør mundstykket, når du er færdig, så du undgår oliespild.
  4. Kontrollér ved hjælp af oliepinden, at olien er fjernet.
  5. Påfyld ny olie i overensstemmelse med den olietype og -mængde, der er angivet i produktets brugervejledning.
  6. Brug oliepinden til at kontrollere motoroliestanden.
  1. Kør plæneklipperen, indtil tanken er tom.
  2. Tag tændkablet af tændrøret.
  3. Tag olietankens dæksel af.
  4. Anbring beholderen under plæneklipperen for at opsamle motorolien i og forhindre spild.
  5. Vip produktet for at aftappe motorolien fra olietanken.
  6. Fyld tanken med den anbefalede motorolie. Du kan finde oplysninger om den korrekte olietype i produktets brugervejledning. Bland ikke to forskellige typer olie. Vi anbefaler brug af Husqvarna SAE 30-motorolie.
  7. Kontrollér motoroliestanden.
Var denne artikel til hjælp?