Plæneklippere11-02-2024

Sådan undersøger og udskifter du en kniv på din plæneklipper

Du skal efterse knivene og eventuelt udskifte dem for at holde plæneklipperen i god stand.

Sådan efterses kniven

For at sikre, at din plæneklipper kan klippe optimalt, skal du sørge for at undersøge knivene regelmæssigt.

ADVARSEL: Brug handsker, når du udfører vedligeholdelse på skæreudstyret. Kniven er meget skarp, og du kan nemt komme til at skære dig.

Tændkablet skal tages af tændrøret for at undgå utilsigtet start af en benzindrevet plæneklipper.

For at undgå utilsigtet start af en batteridrevet plæneklipper skal du dreje sikkerhedsnøglen til 0, fjerne batteriet og vente i mindst 5 sekunder.

  1. Efterse skæreudstyret for skader eller revner. Udskift altid skæreudstyret, hvis det er beskadiget.
  2. Kig på kniven for at se, om den er beskadiget eller sløv.

BEMÆRK: Kniven skal afbalanceres, efter den er blevet slebet. Lad et servicecenter slibe, udskifte og afbalancere kniven. Hvis du rammer en forhindring, der får produktet til at standse, udskiftes den beskadigede kniv. Lad servicecenteret vurdere, om kniven kan files, eller om den skal udskiftes.

Hvis dine knive ser sådan ud, skal du udskifte dem:

Sådan udskiftes kniven

  1. Lås kniven med en træklods.
  2. Fjern knivbolten og fjederskiven.
  3. Afmonter kniven.
  4. Efterse knivophæng og knivbolt for at se, om der er skader.
  5. Efterse motorakslen for at sikre, at den ikke er bøjet.
  6. Når du sætter den nye kniv på, skal knivens ender pege i retning af klippebordet.
  7. Sørg for, at kniven flugter med motorakslens centrum.
  8. Lås kniven med en træklods. Monter fjederskiven, og spænd bolten og skiven med et tilspændingsmoment specifikt for din plæneklipper. Du kan finde oplysningerne i brugervejledningen.
  9. Træk kniven rundt pr. håndkraft, og kontrollér, at den drejer frit.
  10. Start produktet for at afprøve kniven. Hvis skiven ikke er korrekt fastgjort, forekommer der vibrationer i produkt, eller klipperesultatet bliver utilfredsstillende.
Var denne artikel til hjælp?