Købsrådgivning

Vælg den rette kæde: Et par gode råd

Hvis du vil have mest muligt ud af din kædesav, er det vigtigt, at du vælger den helt rette kæde. Her er nogle få ting, du bør overveje, før du køber.

Når du vælger kæde, skal du først have styr på deling, mål og antal af drivled. Når man kender disse, drejer alt andet sig om, hvad man foretrækker.

Delingen er den gennemsnitlige afstand mellem to nitter i savkæden. Værdien (1/4", 0,325", 3/8" og 0,404") vises almindeligvis på sværdet. Hvis du ikke kan finde den, er vores bedste råd at lade din forhandler måle din gamle savkæde, da det er lidt vanskeligt at gøre det.

Målet er drivleddenes tykkelse, og det er vigtigt at kende dette for at få savkæden til at passe korrekt ind i sværdet. Målet (0,043", 0,050", 0,058" eller 0,063") vises, ligesom delingen, ofte på sværdet. I modsat fald anbefaler vi at lade din forhandler måle det på din gamle savkæde.

Længden på en savkæde bestemmes af delingen og antallet af drivled. Dette fremgår normalt ikke på sværdet eller andetsteds på produktet, så leddene på den gamle savkæde kan tælles op.

Edge Campaign Photo

Matchende tænder og kraft

En mere aggressiv savkæde på en standardkædesav giver dig ikke bedre ydeevne. Det svarer lidt til at sætte hajtænder på piratfisk – biddet bliver ikke bedre.

Hvis man sørger for, at kæden og saven passer perfekt til hinanden (aggressiv kæde til aggressiv sav osv.), leverer skæreudstyret altid maksimal ydeevne.

Kæder

Få alt at vide om vores kæder

Læs mere

Helmejsel, halvmejsel, chipper

Der findes tre grundlæggende design af skæretænder på moderne savkæder: helmejsel, halvmejsel og Chipper.

Det skarpe hjørne på helmejslen splitter nemt træfibrene fra hinanden og giver den hurtigste og mest effektive skæring i bløde træsorter.

Hjørnet på skæretænderne i en halvmejselsavkæde er let afrundet. Det hjælper med at fastholde skarpheden i længere tid – især når der skæres i hård eller frossen træ eller ved arbejde i snavsede omgivelser, hvor en helmejselsavkæde hurtigt ville miste sin skarphed. Chipper-kæden ligner halvmejselkæden, men har et endnu rundere skærehjørne.

Find den kæde, der passer bedst til din kædesav, ved at læse Husqvarnas kædeguide.

Kædeguide

Find den rette kæde med vores kædeguide

download guide