Automower®

Fejlfinding af problemer med satellitforbindelse og internetdækning i kabelfri EPOS®-installationer

I EPOS®-installationer uden kabler er Automower® afhængig af satellitsignaler kombineret med korrektionsdata for præcis placering og navigation.

Forstå satellitsignaler og korrektionsdata

  • Når satellitsignaler passerer gennem atmosfæren, kan de påvirkes af vejret og andre atmosfæriske forhold.
  • Korrektionsdata kompenserer for disse fejl i realtid, hvilket sikrer nøjagtighed på centimeterniveau.
  • Afhængigt af installationen modtages korrektionsdata via Husqvarna Cloud (via dit Wi-Fi- eller mobilnetværk, afhængigt af model) eller via en lokal referencestation.

Det er normalt med midlertidige signalforstyrrelser forårsaget af vejret eller andre atmosfæriske forhold. Automower® genoptager driften, når signalerne bliver bedre. Hvis problemet fortsætter, kan det skyldes forhindringer, der blokerer udsynet til himlen, eller forkert installation.

En stabil internetdækning på tværs af hele arbejdsområdet er afgørende for installationer via Husqvarna Cloud (tilgængelig på udvalgte markeder). Plæneklipperen fungerer ikke, hvis den mister internetforbindelsen.

Få mere at vide om de to primære installationsmuligheder: Via Husqvarna Cloud eller med en referencestation.

Fejlfinding af satellitsignalproblemer

Løsninger til "Ingen nøjagtig position fra satellitter" og "Søger efter satellitter"

ÅrsagLøsninger
Svagt satellitsignal til plæneklipperen
  • Satellitsignalet kan være midlertidigt svagt. Plæneklipperen vil genoptage driften, når signalerne er blevet bedre.
  • Undersøg, om udsynet til himlen er forhindret af genstande. Fjern dem om muligt.
  • Opret stay-out-zoner for at udelukke områder med svage satellitsignaler.
  • Installer en kabelsløjfe rundt om området med svage signaler ved hjælp af understøttelse via kabel (tilgængelig for specifikke modeller).
Svagt satellitsignal til referencestationen
  • Satellitsignalet kan være midlertidigt svagt. Plæneklipperen vil genoptage driften, når signalerne er blevet bedre.
  • Hvis problemet fortsætter, skal referencestationens placering undersøges. Sørg for, at den har frit udsyn til himlen, og at den er korrekt installeret. Se installationsvejledningerne nedenfor, eller se vores detaljerede trinvise vejledning til EPOS®-installationer uden kabler.

Fejlfinding af problemer med internetdækning (EPOS® via Husqvarna Cloud)

Hvis din plæneklipper stopper, og appen viser "Ingen korrektionsdata tilgængelige", dækker dit Wi-Fi- eller mobilnetværk sandsynligvis ikke hele græsplænen.

Mobilnetværk er normalt pålidelige på de fleste steder. Hvis du bor i et område med begrænset mobilforbindelse, skal du se vores artikel "Fungerer mobilforbindelsen overalt?".

Begynd med at genstarte plæneklipperen, og se, om problemet løses automatisk. Hvis problemet fortsætter, kan du prøve nedenstående løsninger til din model.

Automower® NERA 400-serien

Disse modeller bruger indbygget mobil tilslutning eller Wi-Fi til at modtage korrektionsdata fra Husqvarna Cloud. Hvis begge er tilgængelige, skifter plæneklipperen automatisk til mobilnetværk, hvis Wi-Fi-tilslutningen mistes. Nedenstående tip gælder hovedsageligt, hvis din plæneklipper er afhængig af Wi-Fi til tilslutning:

  • Sørg for, at dit Wi-Fi-hjemmenetværk har en stabil internetforbindelse.
  • Flyt routeren, så Wi-Fi-signalet når hele græsplænen, eller installer en netforlænger for at forbedre Wi-Fi-dækningen i dit hjem.
  • Alternativt kan der installeres en lokal referencestation for at undgå behovet for internetforbindelse til navigation. Læs mere om referencestationens indstilling.
  • Opret stay-out-zoner for at udelukke områder uden internetdækning.
  • Installer et afgrænsningskabel rundt om området med svag dækning ved hjælp af understøttelse via kabel (fås ikke til AI-visionsmodeller og Automower® 435X AWD NERA).

Bemærk: Automower® 435X AWD NERA understøtter ikke Wi-Fi, kun mobiltilslutning.

Automower® NERA 300-serien, Automower® Aspire™ R6V, 308V og 312V

Disse modeller bruger indbygget Wi-Fi til at modtage korrektionsdata fra Husqvarna Cloud via dit Wi-Fi-hjemmenetværk.

  • Sørg for, at dit Wi-Fi-hjemmenetværk har en stabil internetforbindelse.
  • Flyt routeren, så Wi-Fi-signalet når hele græsplænen.
  • Installer en netforlænger for at forbedre Wi-Fi-dækningen i hjemmet.
  • Alternativt kan en Husqvarna-forhandler installere et Automower® Connect-sæt, som muliggør mobilnetværksforbindelse til din plæneklipper. Læs mere om tilslutningsmuligheder og Automower® Connect-sættet.
  • Installation af en lokal referencestation kan også være en mulighed for at undgå behovet for internetforbindelse til navigation.* Læs mere om referencestationens indstilling.
  • Opret stay-out-zoner for at udelukke områder uden internetdækning.
  • Installer et afgrænsningskabel rundt om området med svag dækning ved hjælp af understøttelse via kabel (ikke tilgængelig for AI vision-modeller).

* Til Automower® Aspire™ R6V, 308V og 312V kræves det, at installationen foretages af en Husqvarna-forhandler.

Sådan kontrollerer du internetdækningen på tværs af din græsplæne

Metoder til test af Wi-Fi- og mobilnetværksdækning

Med din smartphone

  • Tilslut din smartphone til det samme Wi-Fi-netværk som plæneklipperen. Wi-Fi-symbolet på telefonen skal angive mindst én bjælke over hele arbejdsområdet for at sikre pålidelig drift.
  • For plæneklippere, der understøtter mobil tilslutning, kan du teste med din smartphones mobilsignal. Symbolet for mobilnetværk skal angive mindst én bjælke over hele arbejdsområdet. Bemærk, at telefonens indikation muligvis ikke er helt pålidelig, da plæneklipperen og din smartphone muligvis bruger forskellige mobilteknologier. Læs mere i vores artikel: "Fungerer mobilforbindelse overalt?".

Med plæneklipperens display

Brug appDrive til at køre din Automower® over hele græsplænen. Plæneklipperens display skal vise mindst en bjælke for Wi-Fi eller modelnetværk (afhængig af modellen) for at garantere driftssikkerhed ved brug af EPOS® via Husqvarna Cloud.

Med Automower® Connect-appen

Når EPOS® via Husqvarna Cloud er aktiveret, viser appen modtagekvaliteten for korrektionsdataene. Skyikonet skal vise mindst én bjælke for pålidelig drift.

Retningslinjer for installation

Korrekt installation er afgørende for problemfri drift

Korrekt installation er afgørende for modtagelse af signaler for begge EPOS®-installationsmetoder – enten med en lokal referencestation eller via Husqvarna Cloud.

Placering af ladestation

  • Der skal være minimum 6 m fri plads med godt udsyn til himlen (C) foran ladestationen (A).
  • Placer ladestationen (A) et sted, hvor dockingpunktet (B) har uhindret udsyn til himlen. Dockingpunktet er der, hvor plæneklipperen stopper, når den forlader ladestationen.

Retningslinjer for placering af referencestation

  • Fuld udsigt til himlen: Sørg for frit udsyn til himlen (minimum 135 grader).
  • Min. højde: Monter i en højde på mindst 2 m.
  • Afstand til plæneklipperen: Hold afstanden på mindre end 100 m. Genstande imellem kan reducere denne afstand.
  • Vægmontering: Du kan montere referencestationen på en stolpe eller en væg. Hvis den monteres på en væg, skal den øverste del af referencestationen være over væggen.
  • Interferens: Kontrollér, om der er metalgenstande, der kan forstyrre signalet, f.eks. metalhegn.

Find specifikke fejlfindingstips til kommunikationsproblemer med referencestationen her.

Var denne artikel til hjælp?