Salesman image

GRÆSWIKI

Mange drømmer om at få den perfekte græsplæne, og der kræves en hel del arbejde og vedligeholdelse for at holde den pæn og altid fri for ukrudt og andre uønskede gæster. I vores lille opslagsværk "Græswiki" kan du bl.a. finde tip og råd om, hvordan du plejer din græsplæne.

Plænepleje

Adjustable handle
Græsplæner skal plejes. Sammenlagt findes der over 10.000 arter i græsfamilien. Og græssets egenskaber og funktion varierer i alle dets former. Derfor er der naturligvis mange forskellige måder at pleje sin græsplæne på. Her finder du et udpluk af nogle af de grundlæggende metoder til plænepleje.

Vanding

Hvis græsplænen er frisk og grøn, behøver den i Denmark normalt ingen eller kun lidt vandtilførsel. Hvis det i en længere periode ikke regner overhovedet, bør græsplænen vandes grundigt cirka to gange om ugen, og da gives en kraftig gennemvanding. At vande ofte og lidt er ødelæggende for græsset, da dette gør rødderne kortere.

For at undgå unødig fordampning, bør græsplænen vandes om aftenen eller natten. Ved at øge klippehøjden og altid sørge for at klippe med skarpe knive kan man mindske risikoen for udtørring af græsset. Tegn på udtørring er, at græsset får en grågrøn farve og derefter gulnes.

Græsplæne

Pro 21 SH

En græsplæne er en tæt vegetationsflade af græs , som klippes eller slås regelmæssigt, og som ikke bruges til landbrug. Græsplæner findes f.eks. i haver, parker, på fodboldbaner og golfbaner.
 
 En græsplæne klippes regelmæssigt med en plæneklipper til en lav, jævn højde.

Mange haveejere drømmer om en græsplæne, hvor der kun vokser græs og ikke ukrudt som mælkebøtter eller mos. Denne form for monokultur er meget udsædvanlig i naturen, og en græsplæne kræver derfor en meget stor arbejdsindsats.
 
 Mange glemmer, at græsplænen er en plante, man har sat i haven, præcis som en hvilken som helst anden plante. og desuden en plante, som er vanskelig at passe.
 
 For at en græsplæne skal holde sig og være fin år efter år skal den, ud over at klippes regelmæssigt, gødes, vandes og bruges. Der findes også midler, man kan sprøjte græsplænen med for at holde den fri for sygdomme og skadedyr, men man bør da sørge for at bruge naturlige bekæmpelsesmidler, så man ikke skader den omkringliggende natur.

At holde græsplæner blev populært i Europa i middelalderen. De første græsplæner mindede meget om naturlige græsningsarealer og blev blandt andet holdt af klostre og slotsherrer. I havetraditioner fra andre dele af verden er græsplænen meget usædvanlig, blandt andet fordi det er det kølige, fugtige klima langs Europas kyster, der egner sig bedst til græsplæner.
 
 I begyndelsen af 1600-tallet blev havebrug meget fashionabelt blandt den europæiske adel, og den tætte, lavtklippede grønne græsplæne dukkede op i Storbritannien. En velplejet græsplæne kom til at symbolisere status og god smag, og skikken spredtes til mange andre europæiske lande.

De første plæneklippere blev opfundet i begyndelsen af 1800-tallet, og før dette brugte man leer og segl til at klippe græsset med. Områder, der ligner havegræsplænen, kan opstå naturligt uden menneskets indblanding på steder, hvor der er samspil mellem klimaet, jordforholdene og græssende dyr. Disse steder er dog sjældent monokulturer, men indeholder en rig flora.

I den senere tid er den mere naturlige græsplæne blevet mere og mere populær. Den er en lavtvoksende undervegetation, som gør sig udmærket på naturgrunde og i lidt mere uformelle haver.

Græs

Grass

Græs (Poaceae, tidligere Gramineae) er en familie af enkimbladede planter og tilhører gruppen af en- eller flerårige urter med kraftigt varierende størrelse. Græs kan vokse enkeltvis eller i tætte tuer og formerer sig ofte via underjordiske revner. De krydsbefrugtes normalt og bestøves via vinden. Det stivelsesrige, melagtige frø er en slags nød.

Familien har 635 slægter og 9000 arter. I Danmark findes der 46 slægter og mere end 110 arter. Ud fra en økonomisk betragtning er vores vigtigste græssorter de fire kornsorter havre, hvede, rug og byg. Blandt vilde arter kan nævnes siv, kvik, engrottehale, guldaks, almindelig hundegræs, nikkende filteraks og engrævehale.

Mange arter eller navnesorter indgår i græsfrøblandinger til græsplæner, f.eks. almindelig rajgræs, fåresvingel, stivbladet svingel, rødsvingel, almindelig hvene og engrapgræs.

Våd græsplæne

Klippo

En våd græsplæne er et almindeligt resultat efter en snerig vinter. Oftest plejer en våd græsplæne at tørre af sig selv, men hvis den ikke gør det, findes der en række forholdsregler.

Hvis græsplænen har områder med ujævnheder, f.eks. fordybninger, kan man skære græstørven ud rundt om hullet. Man fylder derefter hullet med muldjord, og lægger græstørven tilbage. Det er vigtigt at vande området, så græstørven hurtigt vokser fast igen.Hvis man har problemer med fugt over hele græsplænen, er det en god ide at topdresse den. Dette gør man ved at sprede grus ud med en lille vogn Husk, at det skal være grus uden muld på en våd lerjord. Topdressingen gør, at jorden bliver mere opblødt og græsplænen jævnere. Ved at topdresse græsplænen kan man altså få bugt med ujævnhederne.Hvis græsplænen har alvorlige problemer med våde områder, bør man kontakte et firma, der gennemgår hele havens dræning. Man kan godt selv grave små grøfter, der leder vandet væk, men for at få det bedst mulige resultat, anbefales det at kontakte et drænfirma.

Græsklipning

Det er vigtigt ikke at klippe græsset for lavt de første par gange i sæsonen, men at lade græsplænen hvile og komme til hægterne efter vinteren. Græsplænen vokser mest i løbet af den første del af sæsonen, hvor den bør klippes 1-2 gange om ugen. Når den rigtige sommervarme kommer, aftager væksten, og græsplænen skal herefter ikke klippes lige så ofte. I de varmeste sommermåneder vokser græsset næsten ikke. Efter sommeren tiltager væksten igen for derefter at aftage i efteråret og til sidst helt at stoppe, når frosten kommer.

Hvis man får mos i græsplænen, bør man bruge en vertikalskærer og tilføre næring. Vertikalskæreren fjerner mosset og skærer græssets rødder af, hvilket gør, at græsplænen får luft og kommer sig. Mos skyldes ofte, at græsset ikke har fået tilstrækkelig med luft og næring.

Græsrydning

Boot on wheel
På visse arealer opstår let den situation, at græsset trimmes med en lavere klippehøjde, end når græsset klippes med en plæneklipper. Problemet opstår, fordi græsryddere ikke kan højdeindstilles. Det er derfor vigtigt, at den person, der trimmer græsset, er opmærksom på klippehøjden og undgår, at græsset beskadiges på grund af en alt for lav klippehøjde. I visse tilfælde kan det på snævre arealer være en god ide at trimme rundt om forhindringer og derefter klippe med plæneklipperen. Om nødvendigt blæses det afklippede græs ud med blæser fra kanterne osv. til de græsarealer, som plæneklipperen skal klippe. Det græs, der er afklippet med græsrydderen, kan derefter klippes endnu engang, og resultatet bliver mere rent, end hvis man først klipper med plæneklipperen og derefter trimmer med græsrydderen.

Gødning

Adjustable handle
Gødning bruges for at give græsplænen næring.
 
 Det er passende at gøde græsplænen tre gange i vegetationsåret. Den første gødskning bør foretages, når græsset begynder at blive grønt, den anden cirka 6-7 uger senere og den tredje efter samme tidsinterval.
 
 Ved at gøde græsplænen kan mosset aftage, da det ikke trives i næringsrig jord.

Eftersåning

Grass
Eftersåning betyder, at man sår græs på de steder, hvor græsset udsættes for slitage eller lignende.
 
 Det er bedst at efterså i foråret eller efteråret. Man begynder med at løsne jorden i pletterne og jævner derefter jorden ud med en rive for at få et fint frøbed. Derefter sås græsset, helst med samme frøblanding, som man har brugt tidligere. Man bør beskytte de nysåede flader i nogle uger bagefter og vande efter behov.
 
 Man kan sagtens efterså efter en vertikalskæring.

Jord

God jord til græsplæner er en let sandjord, der slipper både vand og luft igennem.
 
 Mange græsplæner har dog jord med større eller mindre islæt af ler. Jorden er desuden pakket godt til som følge af mange års trampning. Dette kan føre til, at græsplanternes rødder får svært ved at nå dybt og gør græsplænen ekstra følsom for udtørring.
 
 For at forbedre jorden og græssets miljø kan man udføre en vertikalskæring.

Kalkning

Grass
Kalkning er en fremgangsmåde, man kan benytte for at tilføre næring til græsplænen. Kalken giver også et godt miljø til planternes rødder, jordoverfladen får en god struktur, og næringsstofferne i jorden bliver lettere tilgængelige for planterne. Da mos trives godt i næringsfattig jord, kan en god kalk- og næringstilstand modvirke, at der opstår mos.
 
 Det er en god ide at kalke græsplænen i efteråret, men kan også godt vente til foråret. For at få et godt resultat bør kalkningen gentages flere gange. Kalkning kan kombineres med gødning og hjælpe med at holde ukrudt og mos væk.

Klippehøjde

Wheel
Det er vigtigt, at man ikke klipper mere end en tredjedel af græsstråets højde af ad gangen. Korte græsplæner er mere følsomme over for slitage og udtørring, og derfor bør man ikke klippe græsplænere kortere end 4 cm. En plæne med kortere højde kaldes for en "prydplæne", og den skal vandes oftere. Desuden bør man undgå at gå på den. En lav klippehøjde øger risikoen for slitage på klippeaggregatet og risikoen for skader som følge af stenslag. Det er også godt at undgå at klippe græsplænen, når det er varmest og mest solrigt udenfor, da græsplænen er følsom.

Rivning

Excellent
For at vække græsplænen i foråret kan det være en god idé at rive den. Man bør dog ikke rive græsplænen alt for tidligt på året, da rodtrådene trækkes med op. I stedet bør man vente, indtil græsset er begyndt at vokse og er blevet grønt. Inden man begynder at rive græsplænen, bør man have drænet den ordentligt.
 
 At rive græsplænen er godt af både praktiske og æstetiske årsager. Hvis man derimod har en plæneklipper, som kan klippe med mulcherteknik , kan det afklippede græs blive liggende, så næringen føres tilbage til jorden igen.

Løvmulching

Trees and leaves
I Nordeuropa bør man ved findeling af løv tænke på, at kun en mindre del af løvet falder før den første frost, mens en stor del af løvet falder inden for en kort periode efter den første frost.

Mulching

Mulcher
Mulching er et klippesystem, hvor græsset klippes flere gange, og hvor det findelte græs derefter vender tilbage til græsplænen som gødning. Teknikken kaldes også for multi-klip
 
 Da afklippet græs indeholder 80-85 % vand, nedbrydes det hurtigt af naturen. Brug af mulcherteknik giver derfor normalt ikke anledning til filtdannelse. I det sene efterår eller i varme sommermåneder, hvor græsset ikke vokser, sker der derimod ingen eller kun en meget langsom nedbrydning. Her er der risiko for filtdannelse, hvis man regelmæssigt anvender mulcherteknikken.
 

Snitflade

Grass
Det er vigtigt at bruge korrekt afslebne knive i plæneklipperen, når man klipper græsplænen. Hvis græssets snitflade er skarp, mindskes risikoen for både udtørring og sygdomsangreb. Til sammenligning risikerer græsstrået af dø, hvis snitfladen er uskarp og flosset. Dette skyldes, at sygdomme lettere kan angribe græsset, hvilket igen medfører, at græsplænen bliver brun, og at ukrudt får frit spillerum. En god snitflade opnås med skarpe knive.

Såning af græsplæne

Excellent

Når du skal så en græsplæne, skal du være opmærksom på en række forskellige ting. Det er vigtigt at vælge græsfrøene efter, hvordan græsplænen skal bruges. Vælg også frøene efter, hvor græsplænen skal anlægges, f.eks. om den mest ligger i skygge, sol eller på en tør bakke.

Ved såning af en ny græsplæne, er underarbejdet meget vigtigt for at få et godt resultat. Det er vigtigt at bearbejde jorden ordentligt med en jordfræser og omhyggeligt fjerne alt ukrudt. Du kan også fræse tørv ned, så jordens indhold af muld øges. Efter dette skal du grundgøde med havegødning eller hønsegødning. Overfladen skal være helt jævn og fri for sten, grove klumper og rødder. Du skal derefter vande jorden , så den er gennemfugtet.

Når overfladen er klar til tilsåning, skal du begynde med at rive den over med en rive. Det er vigtigt, at det er vindstille, når græsfrøene sås, så de ikke blæser væk. Når frøene er spredt ud, skal du rive hen over dem med en op- og nedadvendt bladrive. Overfladen skal derefter jævnes ud, så frøene får kontakt med jorden. Dette kan gøres med en tromle eller, hvis fladen er lille, ved at trampe jævnt hen over frøene.

Når frøene er sået, er det vigtigt at vande dem. Frø og jord skal holdes fugtige i 3-4 uger for at få frøene til at gro og slå rødder. Når græsset er blevet et par centimeter højt, kan du gøde det.

Klip græsset første gang, når det er 6-8 cm langt. Klip det ikke kortere end 4 cm den første tid.

Topdressing

Excellent SH

Topdressing betyder at sprede organisk materiale over græsplænen for at tilføre næring.

Man skal helst topdresse græsplænen i efteråret, før den første frost kommer. Man kan også topdresse græsplænen straks efter den første græsklipning den efterfølgende sæson.

Før man spreder topdressingen, bør græsset klippes til tre centimeters højde, så topdressingen kommer ordentlig ned mellem stråene. Som topdressing kan man også bruge nedfaldne blade fra træer og buske. I det sene efterår, når de fleste træer og buske har tabt bladene, kan man lade være med at rive dem op og i stedet køre hen over dem med plæneklipperen. Efter klipningen lader man bladene blive liggende på græsplænen. Hvis laget er tykkere end 1-2 centimeter, kan du bruge en rive til at sprede bladene ud med.

Du kan også topdresse med muldjord eller tørv. Også kompostmateriale fungerer udmærket som topdressing.

Vinterhvile

Low noise
Vinterhvile er en tilstand, græsplænen befinder sig i. Græsplænen går i vinterhvile i efteråret og vågner langsomt i foråret.
 
 Når græsplænen går i vinterhvile, bør græsset ikke være for kort. Der må heller ikke være bladbunker på plænen.
 
 Om foråret, når græsplænen langsomt vågner, er det vigtigt, at man ikke begynder at bearbejde den med det samme. Græsplænen har brug for tid, fred og ro Når temperaturen i græsplænen er omkring 6 til 8 plusgrader på 10 centimeters dybde, er tiden inde til at begynde at arbejde med den.

Forårsrengøring

Klippo
I foråret, når græsplænen er blevet tør efter vinteren , er det på tide at gå i gang med forårsklargøringen af området. Så snart græsplænen er tørret ud, skynder mange sig at rive dødt græs, gamle blade, grene og andet, som ligger tilbage og har været skjult under sneen, væk. Men vær forsigtig med riven. Selv om man synes, at græsplænen ser grå og dø ud, er det godt at vente med at rive den, til den er blevet ordentlig grøn.