Diamantborekroner - Ofte stillede spørgsmål og fejlsøgning.

Husqvarna har sammensat denne vejledning for at hjælpe dig med at finde, identificere og afhjælpe de problemer, du evt. måtte komme ud for med diamantborekroner.

Størstedelen af de forekommende problemer skyldes:

  • brug af en borekrone, som ikke er egnet til opgaven,
  • forkert brug af borekronen,
  • fejl på udstyr.

Klik på et af de nedenstående symptomer for at få vist årsager og afhjælpning til det

Symptom Årsag Afhjælpning

Værktøjet skærer ikke.

Materialet er for hårdt til diamantspecifikationen. Sørg for, at diamantspecifikationen svarer til materialet.
Kronen er sintret (glatte diamanter). Gør værktøjet skarpt igen ved at bore i slibende materiale (sandsten, blok osv.)
For højt omdrejningstal. Tilpas omdrejningstallet.
Kølingen er for kraftig og får værktøjet til at aquaplane. Reducer vandgennemstrømningen.
For stort slør i ophængsstyrene. Juster ophænget på styret, så sløret reduceres.
Vægten på værktøjet er utilstrækkelig. Forøg vægten på værktøjet.
Maskinen er fastgjort forkert. Kontrollér, at maskinen sidder ordentligt fast.
Motoren er for svag. Sørg for, at motoreffekten stemmer overens med diameteren.
symptom Årsag afhjælpning

Kraftig slitage på diamantsegmenterne.

Utilstrækkelig vandtilførsel. Tilpas vandgennemstrømningen.
Utilstrækkelig rotationshastighed. Tilpas omdrejningstallet.
For høj fremføringshastighed. Reducer fremføringshastigheden.
Materialet er mere slibende end forventet. Brug et bor med en hårdere diamantspecifikation (se tabellen til udvælgelse af borekroner).
For stor kraftindvirkning på værktøjet. Sørg for, at motoreffekten svarer til borets diameter.
For stort slør i maskinen forårsager vibrationer. Kontrollér maskinens tilstand.
Symptom Årsag Afhjælpning

Kraftig slitage på kronens stålrør.

Maskinen er dårligt forankret. Sørg for at forankre maskinen korrekt.
Maskinen er justeret forkert (for stort slør i ophængsstyrene, motorspindlen eller adapteren er ikke lige osv.). Juster maskinen korrekt, udskift slidte dele, korriger sløret (ruller, lejer, adaptere osv.).
Værktøjet har slået sig Fjern skævt værktøj fra arbejdsstedet. Hvis det er relativt nyt, kan det muligvis rettes hos leverandøren.
Kronen sidder ikke korrekt fast på motorspindlen. Kontrollér, at kronen er påsat rigtigt i forhold til motorspindlen (lige linje).
Der er metalfragmenter i bunden af hullet, som ikke er blevet fjernet af kølevandet. Fjern alle metalfragmenterne fra det borede hul. Forøg midlertidigt vandgemmenstrømningen, så hullet rengøres, og fjern eventuelle løsdele, som måtte blive liggende i det.
symptom Årsag afhjælpning

Segmenter knækket og tabt i borehullet.

På en krone med loddede segmenter har selv ganske kortvarig afbrydelse af vandet ført til opvarmning af segmenterne, hvorved lodningen er blevet ødelagt. Sørg altid for korrekt vanding af værktøjet.
Kronen har været udsat for slagpåvirkninger i det borede hul (på grund af stål eller løsdele osv.), og derved er segmenterne knækket af. Fjern kronen fra maskinen, og opsaml alle stålstykker, segmenter og løsdele, før du indfører en ny krone. Hvis der stadig ligger segmentrester i hullet, er der risiko for meget hurtig beskadigelse af den nye krone.
For høj rotationshastighed forårsager opvarmning af segmenterne. Tag værktøjet ud af drift, udskift eller reparer om muligt (kontakt leverandøren). Tilpas rotationshastigheden.
For voldsom opstart. Påbegynd altid boringen forsigtigt.
Stødpåvirkninger som følge af tab af udstyret. Undgå at tabe kronen på underlaget, da dette kan få segmenterne til at revne.
symptom Årsag afhjælpning
Løsdele kilet fast imellem kernen og kronerøret (stål, materialeløsdele); en stålstang er blevet boret "bananformet"; den har bevæget sig under boringen og kilet kronen fast. Frigør kronen fra maskinen: brug en skruenøgle til at dreje kronen i begge retninger, indtil den frigøres.
Tab af segmenternes sidefrigang. Kontrollér segmenternes sidefrigang. Hvis der er for ringe frigang, skal værktøjet udskiftes.