Testimonials

Gnidningsløs og skarp: Fagfolk prøver den nye Husqvarna X-CUT® savkæde

Den mest spændende metode til at konstatere, om vores indsats har båret frugt, er at følge fagfolkene, når de tester Husqvarnas produkter i virkelige miljøer. I forhold til den nye X-CUT savkæde har spændingen dog været blandet med en vis grad af nervøsitet fra testledernes side. Ville dette splinternye produkt til Husqvarna blive godt modtaget af hårdtarbejdende skovhuggere og arborister?

Få mere at vide om vores X-CUT® kæder

Oplev mere

En fyrreskov et par kilometer uden for Huskvarna i Sverige fik et uventet besøg en varm maj eftermiddag. 16 mænd og kvinder, alle klædt i orange, blev pludselig sluppet løs, fyrede op for deres kædesave og fik på få sekunder travlt med fældning og afkvistning af fyrretræer, skære skiver af løvtræskævler og generelt bruge deres maskiner på en tilsyneladende tilfældig måde.

Der var tale om H-teamet – en udvalgt gruppe af professionelle skovhuggere og arborister fra syv lande, der regelmæssigt benyttes til test af Husqvarnas produkter. Alle lever af at fælde træer, og de ved, når den kædesav, de holder i hånden, gør brug af dens fulde kapacitet – og hvornår den ikke gør.

Det produkt, der blev fokuseret på den pågældende eftermiddag, var den nye Husqvarna X-CUT savkæde, der for alle i selskabet var et helt nyt bekendtskab. Husqvarnas testledere og produktudviklere på stedet var forståeligt nok lidt nervøse og håbede på, at dette møde ville blive det første i en langvarig relation, eftersom dette var det første af slagsen mellem de professionelle og savkæden.

Seks faglige domme

Et omfattende udvalg af Husqvarna 450 og 550 kædesave, der vilkårligt var blevet udstyret med X-CUT SP33G savkæder og tilsvarende H30 standardsavkæder, blev stillet til rådighed for teamet. Under arbejdet skiftede fagfolkene konstant mellem savene for at kunne skabe et så præcist sammenligningsgrundlag som muligt.

Bagefter blev seks af dem bedt om at kommentere den nye savkæde, og hvordan den adskiller sig fra standardproduktet.

"Jeg afprøvede den på nogle løvtræskævler og nogle egetræer, og den arbejdede meget jævnt og helt uden at sætte sig fast. Jeg lavede også et par dybe udskæringer i træet, og det gjorde den uden nogen tøven eller fastsidning i skæringen. Jeg fældede derefter nogle træer. Det gik også rigtigt godt og uden fastsidning. Den forblev også skarp igennem snavs og bark. Skæring af hårdttræ, fældning, afkortning og beskæring foregik også med minimal anstrengelse. Som regel ville man forvente behov for tilbageholdelse hver 2. til 5. minut i de første 15-20 minutter. X-CUT kæden var en meget jævn og hurtig allrounder – en meget produktiv kæde, vil jeg sige."

Andy Campbell, skovhugger, der arbejder i Norfolk-området, Storbritannien

"Jeg synes, at holdbarheden er en betydelig forbedring. Som en prøve krydsskar jeg ned i jorden fire-fem gange, og efterfølgende fortsatte X-CUT med at være produktiv, selvom den havde mistet sin kant, og jeg kunne faktisk have fortsat med det, hvis jeg ville. Jeg gjorde det samme med standardkæden, dvs. stak den to gange i jorden, hvorefter den blev så sløv, at jeg måtte stoppe for at slibe den. Forstramningen lader også til at fungere, for efter et par træer var det ikke nødvendigt at stramme kæden igen. Det tror jeg, vil komme arborister til gode, for der er jo ingen mulighed for at stramme kæden, når man hænger oppe i et træ. Samlet vil den være meget sikrere og mere produktiv, eftersom vi ikke oplever nedetid".

– Jo Hedger driver en arboristvirksomhed nær Southampton i Storbritannien

"Jeg kan godt lide den. Den føles skarpere og sender lavere vibrationer ind i kroppen. Uden en kraftig kæde kan man intet foretage sig – så mister man en masse energi til ingen verdens nytte. X-CUT lader til at arbejde mere problemfrit i skæringen. Med denne kæde kan man få en masse fra hånden. Allerede da jeg åbnede kassen, fik jeg fornemmelsen af noget nyt. Da jeg første gang prøvede den, blev jeg så glad for, at alt det, vi havde håbet på at finde i en ny kæde, var en realitet".

- Martin Götz, arbejder med bytræpleje i og omkring Frankfurt

"Den lod til at være mere kraftfuld, men samtidigt var skæringen virkeligt
jævn og ren, og der var ikke problemer med kast, når
man lavede bueskæringer – jeg er rigtigt imponeret. Skarpheden er også fantastisk
– jeg ved ikke, hvad de har gjort, men materialet er virkeligt godt.
I mit daglige arbejde er hurtig skæring det vigtigste. Det gør
ingen forskel, om man skal skære grene af eller rydde store områder. Det er nødvendigt at have en
kraftfuld kædesav med en rigtigt jævn og hurtig skæring, så man har kontrol
over sit arbejde, når man hænger deroppe".

– Gabriele Dovier driver en arboristvirksomhed i Milano, Italien 

"Det vigtigste ved kæden er, at den forbliver skarp længe, og
at den skærer hurtigt. Det er primært af sikkerhedsmæssige årsager – hvis grenen
ikke falder hurtigt nok af, kan den svinge ind. Det første indtryk var, at
den var mere aggressiv end de øvrige kæder, men at den også skærer jævnere
og hurtigere. Den slækker ikke, når man tager den ud af æsken, og så er den skarp
på stedet. Den væsentligste forskel er hastigheden. Da jeg lavede stiksnit,
arbejdede den ganske enkelt sig selv ind. Det var nemmere, og jeg opnåede større
præcision."

– Johan Pihl, arborist, der arbejder i Gøteborg-regionen, Sverige 

"Jeg var lidt skeptisk i starten. Jeg troede ikke, at jeg ville mærke en reel forskel, men efter en hel dag og muligheden for direkte sammenligning med standardkæden var jeg ret forbløffet. Der var mindre larm, mindre vibration og en langt jævnere skæring, især ved stikskæring eller gennemskæring. Når alt kommer til alt, er effektivitet det vigtigste i mit daglige arbejde. Savkæden skal arbejde ved sin optimale ydeevne. Det fornemmer jeg, er tilfældet med en kæde som denne."

– Jared Abrogena, arborist fra Californien, USA 

Som man sikkert kan fornemme ud fra disse betragtninger, hersker der stor begejstring blandt H-teamet omkring testen af X-CUT. Det er faktisk svært at fange begejstringen i almindelig tekst. Så er det godt, at vi også har filmet det hele.