Vedligeholdelse af skæreudstyret
Brug arbejdshandsker, når du efterser motorsavens skæreudstyr.
Kædestramning
Se efter, om kæden er korrekt strammet. En slap kæde kan hoppe af sværdet og beskadige saven. Du kan også selv komme til skade. Hvis kæden er strammet alt for hårdt, slider det unødigt på sværdet. En korrekt strammet kæde skal ikke hænge under sværdet. Kædestramningen er korrekt, når kæden er i kontakt med sværdets underside, og du stadig nemt kan trække den rundt med hånden. Se billedet ovenfor.
En skarp kæde
Kæden skal altid være skarp, så du kan save sikkert, effektivt og med god præcision. Det er nemt at få kæden skarp med Husqvarnas filmål, hvis du følger instruktionerne på de næste sider.
Hvor ofte skal kæden files?
En savkæde bliver sløv efterhånden, også selv om du har været forsigtig og undgået genstande, som sløver kæden (sten, jord m.m.). Kæden bliver sløv. Hvis du kommer til at save i sten, kan kæden ikke bruges, men skal files med det samme.
Hvis du bruger motorsaven en stor del af dagen, er det passende at skærpe kæden med et par træk med filen, hver gang du tanker op. Det er lettere at file lidt, men ofte, end at vente længe mellem hver gang. Desuden opnår du bedre præcision, og arbejdet bliver mere effektivt.
Click to enlarge
Kædetype
Brug altid den type sværd og kæde, der anbefales af producenten. Tabellen viser de mest almindelige kædetyper og rundfilstørrelser til Husqvarna-kæder og tilsvarende Oregon-kæder.
Her kan du se, hvordan det ser ud, når en savtand er sløv. Det er på høje tid at file savtænderne. Læg mærke til den "hvide" æg på savtanden.
Bagudhældende vinkel. Savtanden er filet for højt oppe, så den skærer dårligt. Brug filmålet, og fil savtanden igen ifølge anbefalingen.
Den savtand, som har været på en sten, har en uregelmæssig æg, hvor det øverste lag er beskadiget. Det er vigtigt, at hele skaden files væk for at få savtanden så skarp som muligt.
Sådan ser en skarp savtand ud.