Undgå at arbejde alene!

Undgå at arbejde alene! Hvis I er to eller flere, kan I hjælpe hinanden, hvis der sker noget. Minimumkrav, hvis du alligevel er nødt til at arbejde alene:
Giv nogen besked om, hvor du befinder dig i dagens løb.
Tegn ind på et kort, hvor du befinder dig, og tegn også ruten. Giv kortet til en kontaktperson.
Hav altid en mobiltelefon eller kommunikationsradio på dig.
Hold dig jævnligt i kontakt med din kontaktperson (aftal dette på forhånd) – mindst hver tredje time.
Hav altid et transportmiddel med dig i skoven.
Placer altid køretøjet, så du hurtigt kan komme væk.
Sørg altid for at følge evt. andre sikkerhedsforskrifter nøje.