Arbejdssituationer med risiko for kast
Kast kan opstå i de fleste arbejdssituationer, hvis man ikke omgås saven med forsigtighed. Derfor er det så utroligt vigtigt at bruge den rigtige savteknik. Brug altid en motorsav, hvor kædebremsen virker, som den skal. Læs mere under Kædebremse- og træghedsfunktion. Tomlen og de øvrige fingre skal omslutte håndtagene. Hold altid venstre tommel under det forreste håndtag, når du bruger saven, så du kan fange den ved et eventuelt kast.

BEMÆRK: Pas på kastsektoren!
Kastsektoren er den øverste del af sværdspidsen. Hvis du sætter denne del af sværdet i, er der risiko for kast. Sav aldrig med den del af sværdet, hvor kastrisikoen er størst! Ved et kast hugger kæden fat i træet med kastsektoren først. Kraften fra den roterende kæde bevirker derefter, at sav og sværd slynges bagud og opad.
Kastrisiko ved afkvistning
Vær forsigtig, når du afkvister. Sværspidsen kan ramme grene, stubbe, skjulte kviste eller grenstumper, som kan forårsage kast.
Kastrisiko ved fældning og kapning
Forberedelse før fældning
Før fældningen er der risiko for kast, når du beskærer nederst på stammen, og når du fælder buske og mindre træer, som står i vejen. Sav med trækkende kæde, når du beskærer. Sav aldrig højere end i skulderhøjde.
Fældning og kapning
Ved fældning og kapning kan det ske, at du vil foretage et indstik med sværdet i stammen. Hvis du ikke passer på, og sværdets kastsektor støder direkte mod stammen, er der risiko for kast. Du kan undgå den største risiko for kast ganske enkelt ved aldrig at sætte sværdspidsen direkte ned mod træet. Indstik på en sikker måde er beskrevet nærmere på side 21.