Korrekt klargøring


Vores 7 bedste tips til sikker og effektiv afkvistning af træer.

Når du arbejder med kædesave, er afkvistning oftest den handling, der kræver mest tid og størst indsats. Med andre ord har du meget at vinde ved at lære en god teknik.

Hvis du er begynder inden for afkvistning, skal du gå langsomt og metodisk frem og gradvist øge tempoet. Og husk altid: Hvis du begynder at blive træt i ryggen, kan dette være tegn på, at du bør justere din teknik. Her er nogle grundlæggende regler for sikker og effektiv afkvistning.

1. Den rette højde


Den bedste arbejdshøjde ved afkvistning er, når træet befinder sig mellem livet og knæhøjde. Du kan opnå den rette arbejdshøjde ved at prøve at fælde et træ, så det falder over andre fældede træer, træstammer, sten eller forhøjninger i terrænet. Husk at lade knæet udføre bukkene - ikke ryggen.


Hvis du er begynder inden for afkvistning, skal du gå langsomt og metodisk frem og gradvist øge tempoet. Og husk altid: Hvis du begynder at blive træt i ryggen, kan dette være tegn på, at du bør justere din teknik. Her er nogle grundlæggende regler for sikker og effektiv afkvistning.

2. Stabil og sikker


Stå sikkert fast på venstre side af stammen med fødderne adskilt i en 45-graders vinkel i forhold til stammen. Arbejd med saven tæt på kroppen, og bevar et stabilt fodfæste i to retninger. Sørg for, at du har rigelig rækkevidde, så du kan holde det risikable forehavende at flytte fødderne, mens du afkvister, på et absolut minimum.


3. Hold den nede


For at undgå ulykker er det vigtigt ikke at løfte kædesaven væk fra stammen mere end nødvendigt. Løft så lidt som muligt i kædesaven, og brug den som løftestang med savens motorhus hvilende på stammen eller på benet. Afkvistning er nemmere og mere effektiv med et kort savsværd (13"-15").


Limbing trees

4. Kontrolleret bevægelse


Hold altid savsværdet på den anden side af stammen, når du flytter fødderne. Kæden skal være statisk, når du bevæger dig. Hold saven fast i begge håndtag, når du bevæger dig over korte afstande, aldrig kun i det bageste håndtag. Når du bevæger dig over længere afstande, skal du aktivere kædebremsen og bære saven i det forreste håndtag.

5. Pas på tilbageslag


Undgå at save med sværdspidsen. Tommelfingre og fingre skal altid foldes omkring håndtagene under afkvistningsarbejdet. Brug en sværdlængde, der passer til træets omkreds.

6. Undgå, at træet klemmer omkring savsværdet


Find ud af, hvordan spændingen er i grenene, og skær på den modsatte side af grenen, hvor savsværdet sandsynligvis ikke blive klemt under grenens vægt. Hvis du er i tvivl, skæres grenen i etaper, udefra og ind mod stammen.

7. Brems saven, inden grenen fjernes


Lad motorsaven hvile på stammen, mens du fjerner grene og brænde med højre hånd. Slip først gashåndtaget og gashåndtagslåsen, og aktiver kædebremsen. Hvis kædesaven er udstyret med TrioBrakeTM, bliver det endnu nemmere at aktivere kædebremsen, inden grenene fjernes.

At skære nedad, så kæden forsøger at trække saven mod stammen, kaldes skæring med en trækkende kæde. At skære nedefra, så kæden forsøger at skubbe saven mod dig, kaldes en skubbende kæde.

Afkvistning af de forskellige sider af træstammen

  1. Når der afkvistes på højre side, skal du sørge for at stå på venstre side af stammen. Lad saven hvile mod stammen med savsværdet på højre side. Sav med en skubbende eller trækkende kæde. Stil højre ben på stammen for at opnå en bedre balance.
  2. Når toppen af træet afkvistes, skal du lade savsværdet hvile på stammen. Sav med en skubbende kæde. Anbring højre ben mod savens motorhus. Skær nedefra, så kæden forsøger at skubbe saven mod dig. Dette kaldes at save med skubbende kæde.
  3. Når der afkvistes på venstre side, lader du saven balancere på stammen og det ene ben. Sav med trækkende eller skubbende kæde.

Relaterede artikler

  • 550 XP
    Skov

    6 trin til vellykket træfældning

    De korrekte arbejdsteknikker er afgørende, når du skal fælde træer. Ikke blot for at skabe et sikkert arbejdsmiljø, men også for at blive mere effektiv under arbejdet.