Fra fagfolk


Effektiv skovning i varme temperaturer og store højder

Det er en varm, tør og fjerntliggende placering højt oppe i bjergene. Her fældes der store træer på de stejle skråninger i et højt tempo. Det er et barsk miljø, som stiller store krav til både skovhuggerne og deres maskiner. Jaime Wagenfuhr og hans søn Graham nyder hvert minut. Fordi de bruger motorsave med den selvregulerende karburator, AutoTune, kan de arbejde uforstyrret og effektivt i alle højder og temperaturer.

Vi befinder os oppe i bjergene ved Rainbow Lake, lige over 40 km vest for byen Redding i det nordlige Californien på den amerikanske vestkyst. Jaime Wagenfuhr sidder ved betjeningselementerne i en læsser. Han løfter og anbringer store træstammer i bunker og venter på, at tømmerbilerne henter dem og transporterer dem ned ad de snoede, støvede bjergveje.

Det var et rent tilfælde, at Jaime begyndte at arbejde i skoven. Efter at have boet og arbejdet i Los Angeles besluttede han sig for at flytte hjem. Han havde brug for et job og kom i kontakt med en ven, som skulle bruge en, der kunne håndtere en motorsav.

"Man ser resultaterne hver dag"

"Det er 30 år siden, og jeg er her stadig", siger han tilfreds. Nu om dage har Jaime Wagenfuhr dog sin egen skovbrugsvirksomhed.

"Jeg elsker at være udenfor i disse smukke omgivelser. Det er et hårdt arbejde, men det er også sjovt og givende. Man ser resultatet af sit arbejde hver dag".

Hans søn Graham er enig. Han har været med i skoven, siden han var barn, og har gradvist lært faget. Han er nu en af dem, der fælder og beskærer alle træerne, før de trækkes op ad skråningerne med kraftige kabler fastgjort til en skovbrugsmaskine.

Forestry work around the Rainbow Lake in California

Klimaet er en svær udfordring

"Hvordan kan man ikke elske et sted som det her?", siger Graham, mens han kigger ud over dalen og sliber kæden på en af savene.

"Men selv om naturen er smuk, og der er smuk udsigt alle steder, er det også barsk derude. Der er masser af farlige egetræer, som hurtigt kan blive til en dødsfælde, hvis du beregner træfældningen forkert", siger Jaime. Klimaet er en anden svær udfordring Temperaturerne når tit over 50 grader om sommeren. Og så er der højdeforskellene. Den ene uge kan Jaime, Graham og de andre arbejde nede i dalen. Ugen efter kan de arbejde med skovning i meget højere højder.

Tilpasser sig højde, temperatur og brændstof

For at klare de skiftende forhold er Husqvarna 562 XP AutoTune blevet en fast del af Wagenfuhrs' standardmaskiner. Autotune er en funktion, der sørger for, at motoren altid kører optimalt ved at justere karburatoren ud fra de aktuelle betingelser. Den finjusterer motoren i forhold til høje eller lave højder og temperaturer og sikrer også, at motoren kører perfekt, når du skifter mellem forskellige brændstoftyper (f.eks. hvis du skifter til et brændstof med et højere ethanolindhold).

"Når vi arbejder i en højde over 1300 meter, hvilket vi gør lige nu, er det som regel nødvendigt at justere motoren. Det behøver vi dog ikke mere. Saven justerer sig selv og arbejder godt i alle højder", siger Jaime.

"Saven er altid hurtig til at starte og kører jævnt. Den er også meget skarpere end mange andre save i samme størrelse", siger Graham.

Brugte Husqvarna save i 25 år

Wagenfuhrs bruger kun Husqvarna save. Husqvarna fangede Jaimes blik, fordi hans svigerfar for mange år siden købte en brugt Husqvarna motorsav til tømmer.

"Efter min mening har Husqvarna lavet gode save i 25 år. Driftsomkostningerne er lave, fordi savene stort set aldrig går i stykker. Hvis du hele tiden skal købe nye save, får du aldrig en virksomhed op at køre".

"Det betyder alt at have en sav, der altid fungerer. Det handler om tid og dermed også penge. Alt fungerer, som det skal, så du kan arbejde effektivt", tilføjer Graham.

Selv om arbejdet er hårdt, er arbejdsforholdene dog blevet betydeligt bedre i løbet af de seneste år. Dengang Jaime Wagenfuhr startede i branchen, var der ingen veje.

"Hver dag tog det os to timer at komme op på bjerget for at fælde træer", siger Jaime.

Hvor længe tror du, du fortsætter med at arbejde med skovning?

"Sikkert indtil jeg ikke kan mere. Men jeg er stadig rimeligt ung, så der går noget tid endnu. Men ellers vil jeg hellere end gerne støtte Graham, hvis han vil køre virksomheden videre på et tidspunkt i fremtiden".

Graham Wagenfuhr

Relaterede artikler

  • Edge Campaign Photo
    Skov

    Husqvarna X-Cut: Udvikling af en bedre savkæde

    For første gang fås der nu originale Husqvarna savkæder, og de fremstilles der, hvor det hele engang begyndte – i Huskvarna i Sverige. Du vil måske undre dig over hvorfor. Historien begynder faktisk ved slutningen. Igennem al vores forskning og udvikling har det at gøre jeres arbejde så produktivt som muligt været det overordnede mål.

  • H-team Ambassadors UK team
    Skov

    Gnidningsløs og skarp: Fagfolk prøver den nye Husqvarna X-Cut savkæde

    Den mest spændende metode til at konstatere, om vores indsats har båret frugt, er at følge fagfolkene, når de tester Husqvarnas produkter i virkelige miljøer. I forhold til den nye X-Cut savkæde har spændingen dog været blandet med en vis grad af nervøsitet fra testledernes side. Ville dette splinternye produkt til Husqvarna blive godt modtaget af hårdtarbejdende skovhuggere og arborister?

  • Kiah Martin, Australian arborist
    Skov

    På toppen af hendes karriere - Kiah Martin om det at være en af de bedste aborister i verden

    Kan du huske, da du var barn og klatrede i træer? Nogle mennesker bliver ved med at klatre og bliver træplejere. Og nogle af dem bliver de bedste i verden. En af disse superprofessionelle er Kiah Martin, der har vundet verdensmesterskabet i træpleje, og som bor i Melbourne. Dette er hendes historie.