Købs-guide til sneslynger
Der findes to forskellige typer sneslynger: Et-trins og to-trins. Begge typer findes i Husqvarnas sortiment af sneslynger. Den mere enkle et-trins-model egner sig til lettere snerydningsarbejde, mens to-trins-modellerne er de mest effektive til tung og pakket sne. To-trins betyder at sneen bliver ført ind i maskinen i to trin; først igennem sneglen og derefter sender en blæser det ud af udkastertuden med høj hastighed. En et-trins sneslynge har ikke en blæser i udkastertuden. En anden forskel på det to typer sneslynger er, at to-trins-modellen har træk på hjulene, mens et-trins-modellerne skal skubbes.
Når du skal vælge en sneslynge, skal du tænke på hvor stort et område, du skal rydde og hvilken slags sne, det er du skal rydde. En sneslynge med en kraftig motor og stor arbejdsbredde er tidbesparende, hvis det er et stort område med et tykt lag, tung sne, du skal rydde. Ved rydning af mindre arealer med let sne kræves ikke så mange kræfter.
I Husqvarnas sortiment af sneslynger findes forskellige størrelser motorer og arbejdsbredder mellem 61 cm og 76 cm.
Ting du skal huske, når du køber en sneslynge:
- En sneslynge med variabel hastighed er lette at manøvrere end andre modeller. Vælg en model med servostyring hvis du skal vende mange gange; for eksempel ved rydning af store åbne arealer, hvor du skal gå fem og tilbage mange gange eller hvis du skal rydde sne på fortorve med mange sving.
- Hvis du ønsker en problemfri koldstart, skal du overveje at købe en model med elektrisk start.
- For mere komfortabelt arbejde, vælg en sneslynge med varme i håndtagene.