Købs-guide til plæneklippere

Når du skal købe en plæneklipper, er den første ting, du skal overveje, størrelsen af græsplænen og hvordan du vil klippe den. Jo større plæne desto større klippebredde.

Husk, at hver gang du har slået 1000 kvadratmeter græsplæne, betyder det, at du har gået to eller tre kilometer. Det betyder, at en selvkørende plæneklipper kunne være et godt valg. Valg af klippesystem afhænger af typen af græsplæne, og hvor ofte du vil slå den. Plæneklippere med side- eller bagudkast kan klare længere og vildtvoksende græs, og plæner der ikke bliver slået så ofte.

Vælg BioClip® (mulching) metoden hvis du kræver et førsteklasses resultat og hvis du slår græsset ofte. Resultatet bliver perfekt og det fintklippede græs gøder plænen og gør den mere modstandsdygtig over for tørke.

Med en plæneklipper med opsamler spare du både tid og oprydningsarbejde, da du ikke skal rive græsset sammen. Du kan også bruge opsamling til løv, kviste m.m. Opsamling anbefales, hvis du vil undgå græsallergiske reaktioner og mindske spredningen af græsfrø.

Ting du skal huske, når du køber en plæneklipper:

  • Vælg klippebredde efter hvor stor en græsplæne du har.
  • Hvis din græsplæne er middelstor eller stor, anbefales det, at du køber en selvkørende model.
  • Hvis din græsplæne er middelstor, og du gerne vil have lidt motion, skal du måske vælge en skubbe-model.
  • Hvis din græsplæne er lille, skal du måske overveje at købe en håndklipper, der ikke har emmisioner og som skåner dine naboer for larm.
  • Hvis du ikke er sikker på hvilket klippesystem, der passer bedst til din græsplæne og dine klippevaner, skal du vælge en plæneklipper, der har flere klippesystemer: udkast, opsamling og BioClip® (mulching).