Købs-guide til trimmere
En trimmer bruges til at trimme græskanter, hvor en plæneklipper ikke kan komme til. En trimmer med buet rigrør bruges oftest til let trimming rundt om plænen og ved bede. Trimmere med lige rigrør og vinkelgear er designet til mere krævende opgaver, og kommer lettere til under hække, buske og lignende. Som tilbehør til trimmere med lige rigrør, kan man få et J-håndtag, der forhindre brugeren i at komme for tæt på skæreudstyret. Når man arbejder med en græsklinge, skal man altid anvende et J-håndtag. Hvis du ønsker en trimmer, der kan klare flere forskellige opgaver, skal du overveje at anskaffe dig en trimmer med delbart rigrør. Udover at den er nem at opbevare, er det en multimaskine, der kan udstyres med meget forskelligt tilbehør som for eksempel hækkeklipper, løvblæser, kantskærer, stangsav og kost.
Ting du skal huske, når du køber en trimmer:
- Din trimmer skal have høj effekt og hurtig acceleration for maksimal effektivitet.
- Trimmeren skal have komfortable håndtag.
- Motoren skal være nem at starte.
- Trimmeren skal være så let som muligt.